Børneværelset

Børneværelset

-------

Sæt fokus på stimulering og udvikling

_______________________________________________________________________

Med en passion for at skabe inspirerende og funktionelle rum er børneværelset blevet et af Design By Funchs favoritter. Det handler om at skabe et miljø hvor de små kan udfolde sig og trives.


Et godt børneværelse er ikke bare et sted at sove; det er et kreativt rum, der stimulerer fantasi, fremmer læring og giver ro. Når der sættes fokus på at designe et værelse hvor børnene skal kunne udfolde sig, er første prioritet altid at alle møbler og genstande skal være skabt med børn for øje og deres behov i tankerne. Der skal være god akustik og belysning der kan tilpasses barnets aktiviteter i løbet af dagen.


Vi hjælper dig med at skabe et stimulerende rum, der indeholder zoner som opfordrer til leg og kreativitet og samtidig giver plads til et område der indbyder til  hygge og hvile, hvor dit barn kan slappe af, læse en bog eller lege stille. På den måde stimuleres både sanser samt den mentale- og motoriske udvikling.


Hvis det er muligt, vil Design By Funch meget gerne inddrage barnet, alt efter alder, i  designprocessen; lade dem vælge farver eller temaer, der appellerer til dem, og skabe et rum, de føler ejerskab over. Det er nemlig vigtigt at lade rummet afspejle dit barn ved at indeholde personlige elementer. Vi kommer med inputs og hjælper gerne med at vælge farverige vægge, sjove tapeter og spændende dekorative elementer.

Børneværelse

Et godt børneværelse er også et rum, der kan vokse sammen med dit barn. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse at købe ind til og derfor er fleksibilitet et nøgleord som der lægges vægt på. Det kan være ved at vælge møbler, der kan tilpasses efter barnets alder og interesser. En justerbar seng, modulære opbevaringsløsninger og multifunktionelle møbler er alle fantastiske valg, der kan tilpasses efter barnets skiftende behov.


Opbevaring er en anden nøglefaktor. Med legetøj, bøger og tøj, der ofte ender spredt rundt, er det vigtigt at have tilstrækkelig opbevaringsplads til at holde tingene organiseret og ryddelige. Vi kan give dig tips og tricks til gode opbevaringsløsninger, der kan holde rodet i skak og skabe et mere roligt og behageligt miljø.


Samlet set handler et godt børneværelse om at skabe et trygt, inspirerende og funktionelt miljø, hvor dit barn kan udforske, lære og vokse. Ved at følge disse principper kan vi skabe det perfekte univers, hvor dit barn kan trives og være lykkelig.


For mere inspiration og rådgivning om indretning af børneværelset, er du velkommen til at kontakte Design By Funch.
Vi er her for at hjælpe med at skabe de bedste omgivelser til dit barns behov og personlighed.